Tandbro
En bro er tre eller flere sammenhængende kroner. Tandlægen vil anbefale en tandbro, hvis du mangler en tand, og at nabotænderne hertil er kronemodne – eller hvis forholdene ved den manglende tand ikke er til et implantat. En tandbro er en større behandling, men til gengæld kan du glæde dig over et flot resultat, der ligner dine andre tænder – og hvor du er fri for smerter.
Hvordan foregår en brobehandling?
Ligesom en tandkrone har en tandbro i hver ende en hul skal, der sættes ned over resterne af de naturlige tænder og erstatter tændernes naturlige kroner.
Imellem disse kroner sidder et eller flere mellemled, der ligeledes erstatter de naturlige kroner. Den kan bestå af enten metal, metal og keramik eller kun keramik.