Christina Pålsen Schneekloth
Jeg har været en del af ADENTA Tandlægerne siden 2023. Jeg har ansvar for klinikkens drift og en bred vifte af administrative opgaver, samt sparring med ledelsen for at sikre et godt arbejdsmiljø samt høj kvalitet og patientsikkerhed.
Min rejse inden for tandpleje startede i 2005, da jeg begyndte min uddannelse som tandklinikassistent, som jeg afsluttede i 2008. Siden da har jeg arbejdet på flere forskellige klinikker i roller som assisterende, vikarierende og ledende klinikassistent/souschef. Gennem disse år har jeg opnået stor erfaring og indsigt i både den praktiske og ledelsesmæssige del af klinikdrift.
Ved siden af min karriere som klinikassistent har jeg læst Jura på Københavns Universitet. Min tid som juridisk rådgiver hos Tandlægeforeningen’s klinikejer afd. gav mig en solid forståelse af branchens overenskomster, arbejdsret, sundhedsjura samt ledelsesmæssige problemstillinger.
Denne erfaring bringer jeg med mig i mit daglige arbejde på klinikken, hvor jeg er ansvarlig for at sikre, at vores patienter får den bedst mulige vejledning og føler sig trygge hos os. Udover at vejlede patienter i receptionen og over telefonen samt på vores mail, koordinerer jeg også klinikkens daglige drift, så vi altid har et effektivt arbejdsflow. Sammen med Simon og Julie arbejder jeg også for at sikre, at vi opfylder de gældende love og krav til kvalitet og sikkerhed.
Privat bor jeg i Køge med min partner Steffen og vores fire drenge; August, Loui, Atlas og Vitus. Så mit liv er altid fuld af aktivitet, både på hjemmefronten og i mit arbejde, hvilket gør hver dag spændende og meningsfuld for mig.