Tandblegning hjemme
Tænderne er en vigtig del af vores udseende, og et hvidt smil er en del af en sund udstråling. Mange ønsker derfor at få lysere tænder, men du kan komme galt afsted med en tandblegning hjemme, hvis du ikke anvender blegeskinner, der er individuelt tilrettet af din tandlæge. Du risikerer uheldige bivirkninger, og at du samtidig ikke opnår nogen effekt. Du bør derfor aldrig begynde på hjemme-tandblegning, uden at du har snakket med en tandlæge om projektet inden.
Hvordan foregår en hjemme-tandblegning?
Tandblegning hjemme foregår med blegeskinner. Blegeskinnerne er bløde plastikskinner, der omslutter hele tandbuen i over- og undermund. Det er skinnerne, der hjælper dig til at blege tænderne, idet man placerer et blegemiddel i dem. Hjemme-tandblegning er ikke som en tandrensning, men bleger derimod i dybden.
Tandblegning hjemme foregår ved, at vi på klinikken tager et aftryk af over- og undermunden. Derefter får vi fremstillet individuelle blegeskinner, der passer perfekt til din mund.
Selve blegemidlet til tandblegning hjemme består som oftest af 10, 15 eller 20% brintoverilte (hydrogenperoxid) eller carbamidperoxid-gel. De fleste geltyper indeholder stoffer som kaliumnitrat og fluorid, der nedsætter tendensen til isninger, som ellers kan være typisk forekommende ved tandblegning hjemme.
Sådan gør du ved hjemme-tandblegning:
- Børst tænder og skyl munden
- Placer et par dråber blegegel lige midt på tanden i skinnen
- Sæt blegeskinnen på plads i munden med et let tryk
- Fjern overskudsgel ved at benytte tandbørste
- Lad blegeskinnen sidde 1,5-2 timer om dagen eller brug den hele natten, mens du sover.
- Tandblegning hjemme tager typisk 6-10 dage, men effekten kan være hurtigere
De første 2 døgn:
Undlad al indtagelse af kaffe, te, rødvin og andre ting, der misfarver. Undgå også tobaksrygning. De følgende 14 dage under og efter din hjemme-tandblegning er tænderne desuden ekstra modtagelige for misfarvninger.
Tandblegning hjemme – er det skadeligt?
Tænderne tager ikke skade af tandblegning hjemme for at opnå hvide tænder. Du skal dog være opmærksom på at udføre blegningen korrekt og følge vores anvisninger nøje.
Der kan forekomme forbigående isninger i tænderne og ømhed i tandkødet efter en tandblegning hjemme, men dette forsvinder af sig selv.
Isningerne skyldes blandt andet, at tænderne bliver udtørret af tandblegning. Det er derfor vigtigt, at gelen du bruger indeholder meget vand. Ved alvorlige isninger i tænderne eller ubehag i tandkødet skal du stoppe din tandblegning hjemme og kontakte os.
Hjemme-tandblegning ved tandlægeskræk
Hvis du har tandlægeskræk, så kan det være fristende at vælge hjemme-tandblegning, hvor du kan undgå at skulle til tandlægen først. Hos ADENTA må vi dog advare dig mod at anvende tandblegning derhjemme uden en indledende konsultation med en tandlæge.
Det er vigtigt, at blegeskinnen passer nøjagtigt til din mund, så du eksempelvis ikke kommer til at synke blegemidlet eller få det på tandkødet. Det kan blandt andet give smerter og ubehagelige isninger. Du kan sagtens foretage det meste af din tandblegning hjemme, men først må du ind til os og få lavet en individuel bideskinne. Vi sørger for at guide dig gennem hele processen, så du trygt kan tage ind til os.
Tandblegning hjemme og gamle fyldninger
Når du overvejer en tandblegning hjemme, skal du også huske på, at plastfyldninger og porcelæn ikke bleges. Derfor kan det efter din tandblegning i hjemmet være en god idé at udskifte gamle sølvfyldninger, så de matcher de fine nye hvide tænder.
Priser – hjemmeblegning
GENEREL TANDPLEJE | PRISER | TILSKUD 5 | TILSKUD 2 | TILSKUD 1 |
---|---|---|---|---|
Tandblegning inkl. blegeskinner og blegegel (hjemmeblegning) | 1995 DKK | 0 DKK | 0 DKK | 0 DKK |
Klinikblegning | Fra 3000 DKK | 0 DKK | 0 DKK | 0 DKK |
Undersøgelse og tandrensning | FRA 395 DKK | 165 DKK | 165 DKK | 165 DKK |
Tandrodsrensning | 114 DKK | 55 DKK | 55 DKK | 55 DKK |
Paradentoseundersøgelse | 680 DKK | 664 DKK | 664 DKK | 664 DKK |
Paradentose udvidet tandrensning | 301 DKK | 0 DKK | 0 DKK | 0 DKK |
Bedøvelse | 404 DKK | 75 DKK | 75 DKK | 75 DKK |