God mundhygiejne
Hold dine tænder rene og opnå god mundhygiejne. Savner du tips og gode råd – så læs videre her eller bestil en tid til et tandtjek, hvor vi fortæller dig om, hvordan du kan holde din mund ren samt uden huller og betændelse.
Du kan selv gøre en del for at holde dine tænder sunde og rene. For at holde tænderne sunde er det vigtigt, at der er rent mellem tænderne. Det forebygger caries (huller i tænderne) og paradentose.
Tandbørsten er det mest udbredte værktøj til at holde tænderne rene, og mange nøjes med at bruge tandbørsten i deres ritual for god mundhygiejne. Dog er det sådan, at tandbørsten alene ikke når ind imellem tænderne og gør rent på de flader, hvor tænderne støder op til hinanden. Dér skal der flere redskaber i brug for at kunne gøre ordentligt rent.
Mundhygiejne mellem tænderne
Vil du have den optimale mundhygiejne, så anbefaler vi at holde rent mellem tændernes flader. De tre mest almindelige værktøjer til at holde rent mellem tænderne er:
- Tandtråd
- Tandstikker
- Mellemrumsbørster
Af de tre ovenstående varianter vil vi anbefale dig at bruge tandtråd. Sidder dine tænder tæt, så spørg efter tandtråd, der er særligt smalt og let at anvende uden at det ’hænger fast’. Vær i øvrigt opmærksom på, at forkert brug af tandstikkere eller mellemrumsbørster kan medføre et unødvendigt slid. Denne risiko er langt mindre ved brug af tandtråd, der er mere skånsomt for mellemrummene mellem dine tænder.
God mundhygiejne med korrekt tandbørstning
De fleste vil mene, at de har styr på, hvordan man børster tænder og får en god mundhygiejne. Men faktisk oplever vi, at mange børster i for kort tid af gangen, mens de til gengæld børster for hårdt.
Det er lettest at holde sine tænder sunde ved at børste dem med tandbørste morgen og aften.
Den korrekte børsteteknik er, hvor du renser tænderne effektivt uden at de lider overlast. Børstningen skal foretages med cirkulerende, bløde, gnubbende bevægelser, uden at du skurrer hårdt på tænderne.
Børstehårenes retning er vigtig for at opretholde din mundhygiejne og forebygge udviklingen af tandkødsbetændelse, paradentose og caries. Børstehårene skal derfor have en hældning på cirka 45 grader i forhold til tandens længdeakse.
Når du børster, er det vigtigt, at du når alle tænderne rundt og får alle tandens flader med. Læg mærke til, hvor lang tid det tager – og kontrollér, at du ikke sjusker. God mundhygiejne kommer med to minutters tandbørstning to gange dagligt.
Spørg din tandlæge til råds om god mundhygiejne
Tal med os ved næste eftersyn om din tandbørsteteknik, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har den rette hældning, eller om du børster for hårdt. Prøv at lægge mærke til, hvordan dine tænder føles, efter du har fået foretaget en tandrensning med afpudsning. Dine tænder skal føles på samme måde, rene og glatte, hver gang du har børstet dem.
Bruger du en korrekt børsteteknik to gange om dagen suppleret med rensning mellem tænderne, kan du holde dine tænder og dit tandkød sundt hele livet. Du bestemmer selv, hvornår på dagen du bruger tandtråd. Nogle foretrækker at gøre det efter tandbørstningen for at ’få det hele med’, mens andre klarer det ved sengebordet eller efter morgenmaden inden morgenens tandbørstning. Brug din tandtråd, når det passer dig bedst. Så er du sikker på at få det gjort.
Når du først har lært at gøre tænderne ordentligt rene, bliver det en vanesag, og mange synes ligefrem, at følelsen af urene tænder er ulækker.
Vil du i gang med en god vane for bedre mundhygiejne? Så bestil tid til et tandtjek med en grundig tandrensning. Der kommer vi i bund med belægninger og andet skidt og viser dig, hvordan du fremover holder dine tænder og dit tandkøb sundt og rent med tandbørstning, tandtråd og eventuelt mundskyl.
Skriv til os om dine ønsker eller ring og bestil en tid direkte hos din tandlæge i København i dag. Så er du et stort skridt videre mod sund mundhygiejne for resten af livet. Kontakt os her, hvis du har brug for akut behandling.
Konsultation – priser
Konsultation | Priser | TILSKUD 5 | TILSKUD 2 | TILSKUD 1 |
---|---|---|---|---|
UNDERSØGELSE & BEHANDLINGSPLAN | 366 DKK | 0 DKK | 0 DKK | 0 DKK |
RØNTGEN | 160 DKK | 68 DKK | 68 DKK | 68 DKK |
PANORAMA RØNTGEN | OP TIL 1500 DKK | 275 DKK | 275 DKK | 275 DKK |
KONSULTATION UDEN BEHANDLING | 277 DKK | 0 DKK | 0 DKK | 0 DKK |
Opnå god mundhygiejne med forebyggende tandpleje
Individuel forebyggende behandling
Tandrensning