Moderne tandlægeklinik med fokus på kosmetisk tandbehandling
Er du ked af dine tænders farvetone eller ked af skævheder eller måske under- eller overbid? I så fald kan en kosmetisk tandbehandling være din vej til et flot og sundt smil.
Hvordan foregår en kosmetisk tandbehandling?
I mange tilfælde kan tændernes farve blive pænere med en ganske almindelig tandrensning, såfremt at tænderne har mange misfarvninger. Desuden kan vi gøre tænderne hvidere med brug af blegning, plast og/ eller porcelæn.
Mangler du en eller flere tænder, eller er dine tænder i dårlig stand, så er det muligt at erstatte manglende eller dårlige tænder med implantater og broer. Du kan læse mere om, hvordan kosmetisk tandbehandling med implantater eller tandbroer foregår her på hjemmesiden under de forskellige behandlingstyper.
Endelig kan tandlægen rette tænderne. Dette er især udbredt hos unge, men også voksne kan få kosmetisk tandbehandling med bøjle på tænderne. Husker du de frygtede ’togskinner’ fra teenagetiden? I dag kan mange tandbøjler skjules. På skæve fortænder kan slibning af ujævne kanter i fronten også give overraskende gode resultater.
Kosmetisk tandbehandling bliver til stadighed udviklet med nye typer af plast og materialer, som bruges til fremstilling af kroner, broer og facader, der således bliver både stærkere og flottere.
Eksempler på de nye materialer til kosmetisk tandplejer er Zirkonium eller E-max. De består af porcelæns-lignende materialer, som ikke indeholder metal. Det giver tandkronen, facaden eller broen et naturligt og flot udseende.
Kosmetiske tandbehandlinger – brug af bedøvelse
Hos ADENTA kan du altid vælge lokalbedøvelse, når du skal have lavet kosmetiske tandbehandlinger. Bedøvelsen er ikke nødvendig, hvis du blot vil nøjes med en tandrensning, der kan fjerne belægninger og misfarvninger. Men ved fyldninger, implantater med mere tilråder vi brug af bedøvelse.
Ønsker du en kosmetisk tandbehandling, men er du bange for at gå til tandlægen? Vi er specialister i at tage os af patienter med tandlægeskræk. Tag en snak med os og lad os stille og roligt finde frem til, hvad du bliver utryg ved. Vi sætter ekstra tid af og er opmærksomme på, hvis du har brug for ekstra pauser eller andet undervejs.
Hvornår er en kosmetisk tandbehandling nødvendig?
En kosmetisk tandbehandling er først og fremmest relevant for dig, der ønsker mere lige og hvidere tænder.
Kosmetisk tandbehandling kan også kaldes for æstetisk tandbehandling. Dette udtrykker en holdning om, at tandlægen ikke ukritisk udfører behandlingen. Vi foretager i stedet kosmetiske tandbehandlinger med hensyntagen til den enkelte patient og til tændernes generelle sundhed.
Det er eksempelvis ikke nødvendigvis en god idé at slibe på raske og sunde tænder blot for at opnå et hvidere og mere lige smil. Samtidig er det heller ikke nødvendigvis til din fordel med kosmetisk tandbehandling, hvor tandlægen udskifter alle de gamle tydelige fyldninger til fordel for nogle, der er lysere og mindre synlige i munden.
Når vi hos ADENTA udfører kosmetisk tandbehandling, rådgiver og tilgodeser vi den enkelte patient. Vores rådgivning og valg af behandling sker ud fra, hvilke behandlinger vi finder fornuftige og tilrådelige, når vi har set tænderne an og hørt netop dine ønsker til det endelige resultat.
Priser for kosmetiske tandbehandlinger
Priserne for kosmestiske tandbehandlinger afhænger naturligvis af, hvilken type behandling du skal have foretaget. Du er altid velkommen til at ringe eller kigge forbi til en snak om dine ønsker, og så giver vi dig et prisoverslag.
Vi har desuden samlet vores generelle priser på her på siden.
Er du forhindret i at møde til de aftalte tider, bedes du venligst melde afbud senest 2 dage før.
Ved sygdom samme dag meld da afbud så tidligt på dagen som muligt.
Udeblivelser og for sene afbud takseres ifølge gældende overenskomst.