Blegning af tænder på moderne tandlægeklinik
Hvide tænder kommer dog ikke af sig selv, og tandbørstning er ikke nok til at rette op på de misfarvninger, tænderne får i løbet af et helt liv. Her kommer afblegning af tænder ind som et relevant løsningsforslag.
Kontakt os på 33 12 80 83, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med tandafblegning. Vi hjælper dig også, hvis du er ny patient.
Fordele ved tandblegning på klinik
Tandblegning på klinikken er den mest effektive måde til afblegning af tænder, da tandlægen kan anvende stærkere blegemidler, end du kan med hjemmeblegning. Hos tandlægen er du desuden sikker på, at alt er som det skal være.
Hvordan foregår en tandblegning på klinik?
Tandblegning foregår under kontrollerede forhold, hvor tandkød og slimhinder er beskyttet mod blegegelen. Der anvendes forskellige typer af lyskilder til at aktivere blegemidlet.
Selve blegemidlet til tandafblegning består som oftest af 20-30% brintoverilte (hydrogenperoxid) eller carbamidperoxid gel.
Hos os er du i sikre hænder, for tandblegning er vores speciale. Vi starter med at vurdere, om misfarvningen skyldes udefrakommende faktorer (mad og drikke) eller årsager indefra via tandens nerve eller et slag på tanden. Derefter gennemgår vi følgende proces under en tandafblegning:
- Tænderne pudses af med pimpsten
- Tandkødet beskyttes med en flydende membran, der hærdes med lys
- Der påføres blegemiddel, som skal sidde på tænderne i cirka 15-20 minutter
- Processen kan blive gentaget op til tre gange for den mest effektive tandblegning
Du kan eventuelt få en skinne med hjem, hvor du kan gentage din tandblegning efter individuel aftale med tandlægen hos os.
Tandblegning ved tandlægeskræk
Selvom du har tandlægeskræk og mest har lyst til at foretage din tandblegning derhjemme i trygge omgivelser, så anbefaler vi, at den første tandblegning foregår hos os. Vi er specialiserede i tandlægeskræk, og du starter hos os med at udfylde et spørgeskema, så vi bedre kender dig og dine behov.
En tandblegning skal udføres nøjagtigt, så du ikke risikerer at gøre skade på tænderne. Med en tandblegning hos os i klinikken kan du læne dig tilbage og lade os gøre arbejdet. Så kan du være sikker på, at tandblegningen bliver udført korrekt og skånsomt mod dine tænder og dit tandkød, og at du får et flot resultat uden isninger og ubehag efterfølgende.
Tandblegning – priser
GENEREL TANDPLEJE | PRISER | TILSKUD 5 | TILSKUD 2 | TILSKUD 1 |
---|---|---|---|---|
Tandblegning inkl. blegeskinner og blegegel (hjemmeblegning) | 1995 DKK | 0 DKK | 0 DKK | 0 DKK |
Klinikblegning | Fra 3000 DKK | 0 DKK | 0 DKK | 0 DKK |
Undersøgelse og tandrensning | FRA 395 DKK | 165 DKK | 165 DKK | 165 DKK |
Tandrodsrensning | 114 DKK | 55 DKK | 55 DKK | 55 DKK |
Paradentoseundersøgelse | 680 DKK | 664 DKK | 664 DKK | 664 DKK |
Paradentose udvidet tandrensning | 301 DKK | 0 DKK | 0 DKK | 0 DKK |
Bedøvelse | 404 DKK | 75 DKK | 75 DKK | 75 DKK |
Er du forhindret i at møde til de aftalte tider, bedes du venligst melde afbud senest 2 dage før.
Ved sygdom samme dag meld da afbud så tidligt på dagen som muligt.
Udeblivelser og for sene afbud takseres ifølge gældende overenskomst.